Masterclass: Hvad nu, hvis du prøvede noget helt andet?

150,00 kr.

Har du nogensinde kigget på en frisure og tænkt: “Den ville jeg aldrig selv vælge…”?

Måske er det netop den, du skal prøve.

Til denne udgave af Parykhusets Masterclass inviterer vi både nye og eksisterende kunder til en aften, hvor vi leger med frisurer, længder, farver og helt nye udtryk.

Vi finder et stort udvalg af parykker frem og viser, hvordan forskellige frisurer kan ændre et udtryk – fra det korte og cool til det bløde og feminine, fra klassiske frisurer til noget med lidt mere kant.

Og har du lyst, får du selvfølgelig også selv mulighed for at prøve.

Måske har du altid valgt nogenlunde den samme frisure. Måske er du nysgerrig på, hvordan du ville se ud med kort hår, længere lokker, krøller, pandehår – eller en hårfarve, du aldrig tidligere har overvejet.
Denne aften er der ingen regler og ingen forpligtelser. Det handler om inspiration, nysgerrighed og om at have det lidt sjovt med hår.

Vi får også besøg fra USA
På aftenen præsenterer vi samtidig nye styles fra det amerikanske brand Jon Renau, så du bliver blandt de første til at opleve nogle af de nyheder, der er kommet til Parykhuset.

Vi viser de forskellige modeller frem, taler om pasform, farver og styling – og naturligvis bliver der mulighed for at se og prøve dem helt tæt på.

Uanset om du allerede bruger paryk, overvejer din første, eller bare er nysgerrig på mulighederne, er du meget velkommen.
Vi sørger som altid for bobler, lidt lækkert og en hyggelig atmosfære, hvor der er god tid til både inspiration, spørgsmål og til at prøve sig frem.

Måske går du hjem med bekræftelsen på, at din nuværende stil er helt rigtig.
Eller måske opdager du en helt ny side af dig selv.

Parykhusets Masterclass
Viden. Inspiration. Fællesskab.

–
–

Send os en email via info@parykhuset.dk — så er vi klar til at hjælpe dig.

Du betaler direkte i kassen, hvor du uploader information angående rekvisition. Du opkræves først, når dokumentationen er godkendt.

Betal let og sikkert hos os via

Leveringstid:

Direkte

Leveringstid:

Direkte

Relaterede produkter

Det siger vores kunder

Anette
★★★★★
Tusinde tak, Ingelise, for super service! Kan varmt anbefale Parykhuset.
Ann
★★★★★
Kæmpe ros til Parykhuset. Vi fik simpelthen så venlig og kompetent behandling ud over alle grænser. Sjældent har jeg oplevet noget lignende og det her besøg er en af de gode dage vi tager med os. Min mor blev behandlet som en dronning og hun er vores dronning.
Dorthe
★★★★★
Dejligt sted at komme. Super sødt og professionelt personale. Kæmpe stor anbefaling herfra!
Gitte
★★★★★
Dejligt personale der tager sig tid og har forståelse for os der går igennem en svær tid. Jeg er så glad for min paryk og huer!
Lykke
★★★★★
Altid super god betjening og hjælp til at finde det helt rigtige.
Liv
★★★★★
Altid sød og imødekommende betjening, fuld af masser gode råd og vejledning. Jeg kan helt bestemt anbefale Parykhuset til alle der bruger, eller overvejer at bruge, paryk eller lignende.
Karen
★★★★★
Altid glad personale. Føler at de kender en så godt at de ved præcist hvad man har brug for. Man bliver så glad og har det så godt når man går derfra, og så får man den bedste betjening.
Isabella
★★★★★
Tusinde tak for endnu en fantastisk paryk! Der er altid super god og respektfuld service hos jer. Om jeg skulle have paryk til min konfirmation for flere år tilbage, eller til mit bryllup sidste år, har jeg altid fået de bedste oplevelser med mit hår gennem jer.
Mette
★★★★★
Jeg bestilte over nettet, og varerne kom dagen efter! De var pakket så fint ind og der medfulgte et fint kort med ordrebekræftelse på. Bare andre kunne være lige så tjekket. Mega hurtig levering og lækker indpakning. Jeg er fan!

Tilskud

Du kan benytte dit tilskud på vores webshop eller medbringe den ved dit besøg hos os. Læs mere om det her.